
Redet fra døden
Skrevet af: Emma Skovbo Pedersen & Tabita Tambjerg
Niels Højlund så døden i øjnene, da han blev fanget i havets rasenden bølger. Nu er han tilbage i Århus, hvor han kæmper med de voldsomme ar.
Det der skulle blive til en hyggelig mandetur til Norge, endte i et sandt marridt for de seks unge mænd fra Århus, da de tilbage i august 2010 kæntrede med båden i Mandal. De seks unge mænd blev brat til to. Den 24 årige Søren Thuesen satte livet på spil for at redde sine kammerater, men bølgerne og strømmen var for hårde til at redde dem alle. Søren Thuesen fik reddet sin jævnaldrende kammaret Niels Højlund, som i dag stadig er påvirket af kæntringen. Niels beskriver det som, at har et stort ar: ”Nogle gange begynder arret at bløde, så bliver jeg nødt til at finde redskaber frem, for at stoppe blødningen og for at komme videre".
Væltet af bølgerne
Dagen startede fredeligt, med en planlagt tur til holmen. Det blæste en del, men ikke nok til at de fik tanken til at udskyde sejlturen. De seks mænd begav sig ud på vandet. Benzinslagen gik i stykker, og de unge mænd ringede efter hjælp, da en stor bølge fangede dem og båden sank. De seks mænd prøvede ihærdigt at svømme ind mod nogle klippeskær, som var 2,5 km væk, men bølgerne og strømmen var for kraftige. I fire timer prøvede de ivrigt, at svømme mod klippeskærene. ”Vi brugte hinandens hjælp i bølgerne”, siger Niels Højlund.
Kun Søren Thuesen, havde kræfter til at svømme helt ind til land. Efter lang tid fik Søren slået alarm, og Niels Højlund blev reddet ved klippeskæret. I dag sidder Niels Højlund tilbage med en masse tanker.
Se monstret i øjnene
”Det fylder meget i min hverdag. Selvom det er lang tid siden, sidder sorgen stadig i mig. Jeg kan ikke slippe af med sorgen, så jeg har lært at leve med den. Det kræver mod at acceptere, at mine venner ikke kommer tilbage. Det er som, et stort monster, som jeg bliver nødt til at se i øjnene. Jeg kan heldigvis også se tilbage, på nogle gode minder og tider", fortæller Niels Højlund.
Lysten til livet er tilbage
”Jeg har stadig mod på livet. Jeg ved at mine fire kammerater, vil ønske at jeg skal leve glad videre", fortæller Niels Højlund. ”Jeg vil både leve for dem og for mig. Det har været svært for mig at skulle leve videre uden dem. Det kunne lige så godt, være mig der var død, så en af de andre kunne leve videre. Men i situationen gav det mest mening, at jeg blev reddet i stedet for dem". Til sidst fortæller Niels Højlund: ”Jeg har lært mig selv bedre at kende, og lært hvor min smertegrænse er".